Reagér kun på sikre beskeder

Hackerne beder om dine personlige oplysninger i en e-mail eller sms. Hvis pengeinstitutter, virksomheder eller myndigheder gør det, er der noget galt.

Sikre beskeder ikon

Hackerne udnytter dig, hvis de kan

Hackerne angriber dig ved at lokke dig til at oplyse dine personlige oplysninger. De vil forsøge at udgive sig for at være en bekendt, en offentlig myndighed eller en virksomhed.

Uanset hvem afsenderen af en e-mail eller en sms ser ud til at være, gælder de samme to regler:

  • Send aldrig dine personlige oplysninger (kreditkort-, NemID- og CPR-info) i hverken en e-mail, sms eller messenger.
  • Åbn aldrig et link i en e-mail, sms eller messenger-besked, som leder direkte til NemID-login eller indtastning af kreditkort-oplysninger.

Hvis pengeinstitutter, virksomheder eller myndigheder beder dig om at gøre noget af ovenstående er der noget galt. Du må ikke reagere på beskeden.

Sådan spotter du usikre e-mails

Tjek altid afsenderens e-mailadresse.

  • Hvis afsenderens navn ikke passer med det, der står efter @‘et, er det sandsynligvis en usikker besked:
Scam e-mail ikon

Ondsindede hackere kan ikke sende e-mails med f.eks. “NemID” efter @‘et i adressen, fordi NemID har sikret sig mod domæneforfalskning. Samme sikring er dog ikke anvendt af alle firmaer, myndigheder og finansinstitutter. Følg derfor altid de to handleregler øverst på siden – uanset hvem afsenderen ser ud til at være.

Hold dig opdateret om usikre beskeder

Hackerne er meget kreative, når de laver usikre beskeder. Det gør, at beskederne ændrer sig hele tiden.

  • Hent Forbrugerrådet Tænks app ”Mit Digitale Selvforsvar”.
Mit digitale selvforsvar

Appen bliver løbende opdateret med eksempler på nye slags usikre beskeder. Her kan du se, hvordan de aktuelle trusler ser ud, så du kan undgå at blive snydt af hackerne.

Hent Mit Digitale Selvforsvar i:

Bent fik stjålet 5500 DKK

Quiz